Reduce - recycle - renew
Ønsket om reduceret plastforbrug sammenholdt med krav til høj fødevaresikkerhed og optimal produktbeskyttelse står centralt i valget af materialesammensætningen i primær emballage.
En stor del af Royal Greenlands detailprodukter er i dag pakket i poser. Poserne består af et eller flere lag plastik med forskellige egenskaber afhængigt af hvilken type produkt, der skal pakkes i posen. Det er eksempelvis vigtigt med gode barriereegenskaber, så der ikke over tid kan trænge luft ind til produktet, ligesom nogle materialer skal være solide og kunne holde til skarpe kanter under pakningen af frosne produkter. For røgprodukter især gælder det, at emballagen skal indeholde et 100% uigennemtrængeligt lag, så den røgede hellefisk eller laks ikke harsker.
For at et plastmateriale til emballage skal være genanvendeligt, kan det som hovedregel kun bestå af én type plastik eller såkaldt polymer type. Dilemmaet i arbejdet med at reducere plastikforbruget samtidig med at materialevalget skal være genanvendeligt er, at det kan være nødvendigt at øge tykkelsen på posen, når der kun anvendes én plasttype, f.eks ved skifte fra PE/PET til PE.
Nedenstående skema illustrerer hvordan forskellige polymerer og kombinationer præsterer i forhold til genanvendelighed. Som det fremgår, er det i forhold til genanvendelighed afgørende at polymererne er kompatible. Ikke-kompatible polymerer kan ikke adskilles i en genanvendelsesproces og kan derfor kun indgå i en forbrændingsproces.
Første prioritet for Royal Greenland er at sikre at alle detail emballager befinder sig så langt til højre for den stiplede linje som muligt, dvs. er pakket i poser lavet af kompatible polymerer. Dette betyder konkret at vi dermed sikrer, at vores detail-emballager kan genanvendes. Det kan dog i enkelte tilfælde betyde, at plastforbruget stiger, da det er nødvendigt at gå op i tykkelse for at sikre den bedste produktbeskyttelse.
Rene materialer såsom PET, PP og PE har den højeste genanvendelsesgrad, hvorimod materialer i det gule område typisk kan genanvendes til plastkar, baljer, havekrukker o. lign.
Et alternativ til de fossilbaserede polymertyper i skemaet er på sigt for nogle produkttyper at overgå til emballage baseret på såkaldt bioplastik fra fornybare ressourcer, dvs. biomasse som sukkerroer, majs eller halm. I dag anvendes bioplastik mest til bæreposer og emballage, der ikke er direkte i kontakt med fødevarer.
