Royal Greenland lancerer video for at tiltrække arbejdskraft
Royal Greenland søger arbejdskraft på fabrikkerne i Paamiut og Maniitsoq i sommeren 2019. For at tiltrække unge til at arbejde i produktionen i sommerferien, søsætter Royal Greenlands HR-afdelingen en video stilet til unge mellem 18 -30 år.
Indsatsen har fået navnet ”Aasarsiortoq”- sommerjobber.
- Mange af Royal Greenlands faste medarbejdere holder en del af deres ferie i sommerperioden. Derfor er der brug for ekstra hænder til at skabe merværdi når indhandlingen til vores produktionsanlæg er på sit højeste. Ideen opstod da vi i HR-afdelingen talte om gamle dage hvor byens unge hjalp til ved at arbejde i ferien, siger uddannelseschef i Royal Greenland, Inga Dora Markussen.
Målgruppen er de unge
Det er HR-junior konsulent i Royal Greenland, Tina Hansen, der har stået for udarbejdelsen af ideen til kortfilmen ”Aasarsiortoq”.
- Indsatsen er rettet mod 18 – 30 årige, gerne studerende, der skal arbejde mindst seks uger i fabrikken i Maniitsoq eller Paamiut denne sommer. For at komme i kontakt med de unge skal man være der hvor de unge befinder sig, og det er på de sociale medier. Til dèt var der behov for at lave en tidssvarende kortfilm, og vi valgte Paamiut som filmset, siger Tina Hansen.
I kortfilmen der skal tiltrække unge til at søge jobs i Paamiut og Maniitsoq, er det medarbejdere i Royal Greenlands fabrik i Paamiut der viser deres arbejdsplads, både indefra og udefra.
- De medvirkende der spiller hovedrollerne, produktionsleder Tanya Andersen, indhandlingsleder Frederik Kristiansen, og værkstedsholdleder Emil Brastha, og andre medvirkende i filmen, fortjener et skulderklap for at hjælpe til med at få fortalt historien, siger fra Tina Hansen.
Se filmen ved at klikke her
Aasarsiortoq - Sommerjobber
Kilder:
Tekst & Foto: Royal Greenlands HR afdeling.