You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

25.000 kroner til MIO

13.03.2018
Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge modtog donationen på 25.000 kroner fra medarbejderne i Royal Greenland, som blev overrakt af Malik Hegelund Olsen, salgschef i Royal Greenland.

Royal Greenlands medarbejdere i Svenstrup vandt hovedpræmien på 25.000 kroner i en lodtrækning hos kreditforsikringsselskabet Atradius, og pengene blev i dag doneret til børnerettighedsinstitutionen MIO.

Det er Royal Greenlands deltagelse i en julequiz, der hvert år afholdes af kreditforsikringsselskabet Atradius, der har udløst en førstepræmie på 25.000 kroner. Pengene blev i dag overrakt til MIO.

- Vi vil gerne takke Royal Greenland’s medarbejdere i Svenstrup. Vi er meget taknemmelige for den flotte donation. Pengene vil blive brugt til arbejdet for at forbedre børns vilkår i Grønland, siger børnetalsmand Aviâja Egede Lynge, MIO.

Julequizzen, som Royal Greenland deltog i som kunde i Atradius, havde sidste år inden jul ikke mindre end 509 forskellige deltagende virksomheder, og ud af disse var det i år Royal Greenland, der var så heldig at blive udtrukket til hovedpræmien.

107 medarbejdere fra Royal Greenland havde gennem hele konkurrencen samarbejdet om at optjene 1986 lodder til virksomheden ud af en samlet pulje på 61.767 lodder, hvilket i sidste ende gav bonus i form af årets hovedpræmie.

Kreditforeningsselskabet Atradius afholder hvert år en stor traditionsrig julequiz gennem december måned for alle kunder og samarbejdspartnere. Udover at de enkelte deltagere kan vinde dagspræmier, dyster man også sammen som virksomhed om at samle flest lodder til den store hovedpræmie, som er en donation på 25.000 kr. til et valgfrit velgørende formål.

Kilder:

Foto: John David Eriksen

Næste nyhed: Fremgang i fiskeri og produktion i Qaanaaq
...