En smagsoplevelse af de gode
- Råvarerne var delikate og i rigtig god kvalitet. Alt i alt bestod alle råvarer og produkter, jeg serverede under fiskeri- og erhvervsmessen Polar Fish 2018 udelukkende af grønlandske produkter over hele linjen. Der var fra start til slut kun positive reaktioner fra besøgende, der fik mulighed for at smage på canpéerne og mundgodt, vi serverede. Og det var en fornøjelse at arbejde med råvarerne, siger kok Ilannguaq Hegelund, der på vegne af Arctic Circle Business serverede i alt cirka 1300 canapéer og mundgodt af seafood produkter sponsoreret af Royal Greenland.
Af Inga Egede, ineg@roaylgreenland.comDirektør i Arctic Circle Bussiness, Juliane Henningsen, er tilfreds med at det blev muligt at servere lokale produkter til de mange udefra og hjemmehørende besøgende på fiskeri- og erhvervsmessen Polar Fish 2018 i Sisimiut Hallen i dagene 21. -24. september.
- Vi havde et ønske om, at deltagerne fra Grønland og andre lande kunne smage på grønlandske specialiteter, når de besøgte messen. Vi ønskede at vise, at vores råvarer fra havet kan tilberedes innovativt. Det lykkedes, fordi råvarer og produkter til arrangementet blev sponsoreret af Royal Greenland, siger Juliane Henningsen.
Stort tilløb
Og der var stort tilløb af messegæster, når den innovative kok, Ilannguaq Hegelund, serverede canpéer af produkter og råvarer som marinerede kammuslinger, rejer, krabber, røget torsk, røget laks, ferske ammassætter, hellefisk, halv- og heltørret torsk, vintertørret havkat, ræklinger samt gravad hellefisk i løbet af de tre dage messen varede.
- Jeg serverede tre forskellige mundgodt-retter i cirka tre timer hver dag i løbet af alle tre dage. Jeg må sige, at den røgede torsk var det mest eftertragtede af især de grønlandske gæster. Røget torsk er et nyt produkt og er fedtfattigt i forhold til hele fisk og alle andre røgprodukter. Selv om jeg tidligere har arbejdet med røgprodukter, så var den røgede torsk ganske speciel at arbejde med, fordi det er første gang jeg benyttede denne råvare. Men også canapéerne med pillede ammassætter var eftertragtede, siger Ilannguaq Hegelund, der var headhunted af Arctic Circle Bussiness til at kokkerere og anrette de spændende og smagfulde mundgodt til gæsterne under Polar Fish 2018 messen.
Juliane Henningsen siger, at de besøgende gæster var begejstrede for arrangementet med servering af lokale råvarer, blandt andet også fordi Ilannguaq Hegelund udelukkende benyttede lokale ingredienser som pynt til sine anretninger.
- Jeg mener, at folk synes det var spændende at smage på vores råvarer fra havet på en anderledes måde. Især lokale fra byen var interesseret i at vide noget om, hvordan man kan tilberede råvarerne end man plejer. Folk var begejstrede, ikke mindst fordi Ilannguaq lavede lækre små anretninger med brug af grønlandlandske blomster og urter blandet med andet grønt. Og så er han jo god til at anrette maden, så det visuelle indtryk i sig selv er en oplevelse.
Billeder fra Arctic Circle Bussiness arrangement i fiskeri-og erhvervsmessen Polar Fish 2018, kan ses under teksten.
Kilder:
Foto: Arctic Circle Bussiness & Inga Egede