God krabbesæson i Qeqertarsuaq
Indhandlingen af krabber til Royal Greenlands fabrik i Qeqertarsuaq er gået godt i år. Der er blevet indhandlet 200 tons flere krabber end sidste år, og sæsonen har været godt for både fiskere og beskæftigelsen i byen, oplyser fabriksleder i Qeqertarsuaq, Mona Lisa Isaksen.
Af Inga Egede, ineg@royalgreenland.com- Ni kuttere og en jolle har indhandlet krabber fra april og indtil kvoten blev fisket op den 26. oktober. Siden den første krabbeindhandling den 29. april, og frem til den 26. oktober, har fiskerne næsten fordoblet deres indhandling i forhold til sidste år, siger Mona Lisa Isaksen.
Også rogn-sæsonen har været god i Qeqertarsuaq i år, ikke kun for fiskerne, men også for beskæftigelsen i byen.
- Vi har beskæftiget 14 faste medarbejdere siden april måned. I rogn -sæsonen har vi beskæftiget endnu flere, fortæller fabrikschefen.
Fiskerne fanger deres fangster Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq og i Upernavik området, hvor de tager hen og fisker, når der lukkes for krabbefangst i sydligere forvaltningsområder.
- Fiskere fra sydligere byer fisker i Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq og i Upernavik området og indhandler her, når der lukkes for krabbefiskeri i andre forvaltningsområder. Det er store krabber i god kvalitet der indhandles, så vi er godt tilfredse med vores resultat og vores færdigvareproduktion i år, siger Mona Lisa Isaksen.
Da lokale fiskere fra byen fortsat indhandler hellefisk, torsk og havkat, beskæftiges fortsat 14 medarbejdere i produktionen på fabrikken i Qeqertarsuaq.
Kilder:
Foto: Mona Lisa Isaksen