Kaffemik for chefens 50-års fødselsdag
Koncernchef Mikael Thinghuus fyldte 50 år i juni måned, og det blev fejret med kaffemik den 26. juli på hovedkontoret i Nuuk, hvor medarbejdernes gaver omfattede en grønlandsk hjernevrider, der skal udfordre chefens skarpe hjerne.
Af kaha@royalgreenland.comTraditionen tro var fødselsdagsbordet fyldt med alskens kager og tilbehør, da koncernchefen holdt kaffemik for medarbejderne på hovedkontoret i Nuuk.
Efter at medarbejderne havde taget godt for sig af lækkerierne, og efter at den grønlandske fødselsdagssang var blevet sunget, pakkede chefen gaverne ud og afslørede to tupilakker og ”de besøgende”, der er en traditionel grønlandsk hjernevrider.
Tupilakkerne, der oprindelig er ulykkesfigurer fra den grønlandske folketro, blev givet som symbolske pyntegenstande, mens hjernevrideren var blevet valgt for at udfordre chefens skarpe hjerne.
Sidstnævnte gave vækkede også straks chefens interesse, idet han straks gik i lag med at forsøge at flytte de genstridige figurer i snor sammen og fik gang i de små grå, alt imens han overhørte bemærkningerne om, at det for nogle kan tage år at løse gåden med ”de besøgende”.
Kilder:
Foto: jder@royalgreenland.com