You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Nyt kontor i Canada

23.05.2012

Royal Greenland åbner et nyt kontor i Canada i løbet af efteråret 2012 for at udvide adgangen til råvarer.

Åbningen af et nyt kontor i St. John’s, New Foundland sker som følge af Royal Greenlands Nordatlantiske strategi, hvor fokus er at udvide adgangen til råvarer i Nordatlanten og på den måde supplere virksomhedens grønlandske kvoter.

- Det virker naturligt, at vi nu åbner et kontor i Canada, så vi kan få endnu en indgang til råvarer fra Nordatlanten – som er en knap ressource for os. Samtidig er vi tættere på de forretningsmuligheder, der måtte opstå i området. Og med et kontor i Canada bliver det lettere for os at gribe de muligheder, så vi kan fortsætte vores positive udvikling, siger produktionsdirektør Lars Nielsen.

Royal Greenland har i samarbejde med en ekstern rekrutteringsvirksomhed igangsat en rekrutteringsproces efter en Business Development Manager i Canada, som skal være personen, som starter kontoret op.

Næste nyhed: PM om samarbejdsaftale med KNAPK
...