You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Nyuddannet officer har nået sit mål

10.05.2019

31 årige, Sebastian Bisgaard, der er en af to der fik papirer på færdiggjort uddannelse som Fish Tech – Industrioperatører den 1. maj 2019, har fået sin drøm opfyldt. Sebastian Bisgaard er efter endt uddannelse blevet ansat som fabrikschef i Royal Greenlands nye trawler Sisimiut.

- Jeg føler mig heldig, men jeg ved, at jeg har gjort mit bedste for og gøre mig fortjent til denne stilling, siger Sebastian Bisgaard, der kort inden eksamen blev ringet op og tilbudt stillingen som fabrikschef i den nye topmoderne trawler.

- Da bemandingschefen i Royal Greenland ringede og spurgte om jeg var klar til rollen som fabrikschef i Sisimiut, takkede jeg ja, siger Sebastian Bisgaard, der kort efter han modtog sin eksamens papirer som Fish Tech-Industrioperatør, rejste til Bilbao i Spanien, hvor Royal Greenlands nyeste skud på stammen, Sisimiut, nu er ved at blive klargjort til at tage på sit første fiskeri i Grønland.

- Jeg føler mig klar på opgaven. Dog lidt spændt og en smule urolig i maven de første par dage ombord. Men det blev hurtigt erstattet af stolthed, da jeg har en masse at give fra mig, siger Sebastian Bisgaard, der har sejlet som fisker i Royal Greenlands trawlere i syv år.

Mål

- Siden jeg begyndte som fisker, har mit mål altid været at blive officer en dag. Efter at have været fisker i syv år og forsøgt at komme ind på fiskeriteknolog uddannelsen, som desværre kræver en gymnasial uddannelse, tilbød bemandingschefen i Royal Greenland mig, at komme i skole som fiskeindustrioperatør. Og det sagde jeg selvfølgelig ja til, siger Sebastian Bisgaard, der føler sig lettet over at have færdiggjort sin uddannelse.

- Da jeg blev færdig med uddannelsen var det lidt surrealistisk. Der skulle lige gå et par dage før at jeg kunne opfatte at jeg var færdiguddannet. Men efterhånden som dagene er gået, og jeg fik gjort nogle små ting som at slukke for mit vække ur, være længe vågen uden og skulle bekymre mig om skole længere, er det stille og roligt gået op for mig jeg er færdiguddannet.

Royal Greenlands nye trawler Sisimiut afsejler fra Bilbao, Spanien, på sit første fiskeri i Østgrønland i slutningen af maj 2019.

Kilder:

Foto: Rebekka Bisgaard

Næste nyhed: Fabrik lukker midlertidigt på grund af fyldte fryselagre
...