You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Royal Greenland online med ny hjemmeside

06.08.2012

Royal Greenland er nu online med ny hjemmeside, hvor brugere inviteres til at indgå i dialog med virksomheden.

Åbenhed, massive informationer og opdaterede nyheder er kendetegnende for den ny hjemmeside, der nu lanceres ved blandt andet at invitere brugere til at indgå i dialog med virksomheden. Brugerne får nemlig mulighed for at stille spørgsmål om virksomheden gennem hjemmesiden, der vil blive besvaret af relevante nøglepersoner.

- I Royal Greenland ønsker vi at knytte kontakt med borgerne i Grønland, der bygger på dialog og god kommunikation. Vi ønsker at gøre op med mytedannelser om Royal Greenland, og vi ønsker at bane vej for en god forståelse for virksomheden. Derfor lancerer vi nu en hjemmeside, hvor borgerne aktivt kan komme i dialog med virksomheden, udtaler kommunikationschef Káte Hansen.

I erkendelse af, at kommunikationen fra virksomheden har været nedprioriteret i de seneste år, lanceres nu en udbygget hjemmeside, hvor borgerne nu får mulighed for at få et større overblik over koncernens globale aktiviteter. Og i tilgift får Royal Greenlands medarbejdere i den nærmeste tid et nyt intranet, der skal bidrage til en forbedret kommunikation internt i virksomheden.

- Åbenhed og kommunikation indadtil i virksomheden og i forhold til det omgivende samfund er ofte altafgørende for, at virksomhedens informationer og budskaber når ud til de rette målgrupper på de rigtige tidspunkter. Vi vil gerne fremstille virksomheden som en velkonsolideret og ansvarlig virksomhed, der virker i samspil med det omgivende samfund, men som samtidig er en god ambassadør for Grønland i udlandet, udtaler koncerndirektør Mikael Thinghuus.

Royal Greenland har i dag fem hjemmesider, hvoraf tre er forbrugersites, der henvender sig direkte til forbrugerne i Danmark, Sverige og Tyskland. Hjemmesidernes indhold er i nogen grad udnyttet på den nye hjemmeside, hvor setuppet skal videreudvikles løbende.

Hjemmesiden, der også kan hentes på en smartphone gennem scanning af en todimensional stregkode, er udviklet i samarbejde med det lokale webbureau DOT GL, der udvikler hjemmesider.

Yderligere informationer kan indhentes hos kommunikationschef Káte Hansen på telefon 36 13 06 eller på mobilnummer 53 37 57.

Næste nyhed: Frilleproduktion på kinesisk eller grønlandsk manér
...