You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Royal Greenland søger ikke krav om erstatning

15.06.2012

Royal Greenland har valgt, ikke at søge krav om erstatning i sagen, hvor virksomheden har været mistænkt for at have modtaget stenbiderrogn, som Romark Seafood påstod at eje.

Politiets anklagemyndighed har i dag meddelt Royal Greenland, at efterforskningen i sagen mod Royal Greenland, hvor virksomheden har været mistænkt for uberettiget at have modtaget stenbiderrogn tilhørende Romark Seafood, er indstillet.

Politiets anklagemyndighed skriver, at begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke er rimelig formodning om, at et kriminelt forhold er begået. Anklagemyndigheden gjorde endvidere opmærksom på, at Royal Greenland kan fremsætte eventuelle krav om erstatning.

- Royal Greenland har været overrasket over, at en almindelig kontraktlig aftale mellem leverandør og virksomheden kunne få uheldige følger for nogle implicerede parter. Virksomheden har ikke haft interesse i at handle uhæderligt i omtalte sag, og vi kan nu konstatere, at dette bekræftes af efterforskningens udfald. Vi har nu fået det forventede resultat, og derfor søger Royal Greenland ikke krav om erstatning, selvom politiet åbner muligheden for det, udtaler Káte Hansen, kommunikationschef i Royal Greenland.

Næste nyhed: Kapacitetsudvidelser giver ekstra beskæftigelser på fabrikker
...